Vil du have sparring med Brian Brandt? Find dit behov her.

Praktiske ting og analyser inden start af webshop

Den komplette guide til ehandel

Skrevet af Brian Brandt fra Clickstarter

Kapitel 2

Praktiske ting der skal på plads inden start af webshoppen

Der er nogle helt essentielle ting, som du skal have styr på, inden du kan starte din webshop. Jeg vil i denne artikel prøve at ridse de op, som du nok ikke kommer udenom i processen.

Momsregistrering

Du skal have dig et CVR nummer. Du kan godt undvære, hvis du omsætter for mindre end 50.000 kroner om året – men hvis du ikke omsætter for mere end det, så kan du vist ligeså godt stoppe her.

Det er ganske enkelt at få et CVR nummer (med mindre du er under 18, så bliver det en anelse mere bøvlet, men en underskrift fra forældre hjælper meget på det).

Du opretter din virksomhed inde på virk.dk. Den direkte adresse er inde på ”webreg”.

(Gå til Virk)

Mange forveksler et CVR nummer med enten et momsnummer eller SE nummer. Begge dele er nu heller ikke helt forkert. For momsnummeret er egentlig betegnelsen for et CVR nummer fra tidligere dage, og så har udtrykket bare hængt ved i diverse kredse.

CVR nummeret er din virksomheds registreringsnummer, CVR står for “Centrale VirksomhedsRegister”, dvs det nummer du er registreret med i registret. Den populære sammenligning er at det er din virksomheds CPR nummer. (Hvilket også passer godt ind med, at mange betragter deres virksomhed som deres lille barn, især når man selv har startet den ).

Selve registret kan du finde på www.cvr.dk.

Det er også dit CVR nummer du bruger når du skal have oprettet den obligatoriske NemKonto i banken, der nu er lovpligtig. Så du skal lige et smut ned i banken, og få dem til at oprette en ny konto. Lad være med at gøre den fejltagelse, at køre det ind over din private konto – det bliver et rent administrativt helvede. Tro mig – been there, done that.

Du kan ligeså godt, først som sidst få oprettet virksomheden, så du kan begynde at trække momsen fra på det du køber. Og rigtig mange af de andre ting jeg nævner herunder, vil også kræve det. Snak eventuelt med en revisor om hvilken type virksomhed, enkeltmandsvirksomhed, A/S, I/S, Iværksætterselskab eller lignende.

Et navn og domæne

Diller Trans A/S, gad vide hvad de transporterer?
(de hedder dog Liller, men så dårligt logo i hvert fald)

Din forretnings skal have et navn. Det kommer du ikke udenom. Det kan i mange tilfælde være en af de sværeste ting i hele startprocessen. At finde det perfekte navn.

Min anbefaling – hold op med at bekymre dig så meget om det. Du kan få succes med hvilket som helst navn. Bare husk, domænet skal være ledigt. Undersøg på DK-hostmaster.dk, om det er ledigt. Tænker du internationalt, så vil .com nok også være smart at købe.

Vil du alligevel gøre en stor indsats omkring det, så er her lidt mere om det.

Virksomhedens navn kan virkelig være en svær beslutning, for det er ligesom ens eksistensgrundlag og hvad du skal fortælle familie, venner og nye potentielle kunder. Det skal oppe i ens hoved bare være perfekt.

Men du skal heller ikke vælge et navn som begrænser dine muligheder. Sælger du sko, så vil du ikke kalde dig BiancoSko.dk, da du så udelukker alle de andre mærker. Du vil heller ikke hedde noget som HimmerlandsSko.dk, hvis du har planer om en dag at åbne en butik et andet sted i landet.

Billigesko.dk er jo selvfølgelig et meget godt domænenavn, men så har du pludselig lukket af for at sælge dyre mærkevaresko. Men det kan jo være at du i din forretningsplan har afklaret 100%, at du altid vil koncentrere dig om billige sko. (Ingen regel uden undtagelser, nogle som billigvvs.dk sælger også dyrt vvs udstyr).

Et andet hensyn du måske skal overveje, er effekten i at bruge et godt søgeord i sit domæne. Hvis du fx sælger sko, vil det være en meget god ide, at ordet sko indgik i domænet. Det har lidt at sige i forhold til hvordan søgemaskinerne rangerer din webshop. Et godt domæne hvis du solgte sko ville så være – billigesko.dk. Denne form for ”optimering” har aftaget i effekt de senere år, så det er ikke noget jeg decideret anbefaler længere, men det har stadig en effekt i Danmark – det er bare et spørgsmål om tid, før den ”hjælp” forsvinder.

Der findes to former for virksomhedsnavne:

Brand

Her behøver navnet ikke have noget med hvad din butik laver overhovedet. Det skal bare lyde nutidigt, eller klassisk og være noget folk har nemt ved at huske. Noget der sætter sig med det samme og som folk nemt kan stave til uden at lave fejl. Brand virksomheder er navne som Google, Yahoo, Krak, Velux, Siemens, Nokia og mange andre. Alle har til fælles at de er nemme at stave til og enten har en sammensat betydning eller et navn der er nemt at huske.

Relevant

Det der ligger i et relevant firma navn er, at ordene i navnet ligger sig op af hvad enten direktøren hedder(som fx. Bang & Olufsen eller Mærsk) eller hvad firmaet sælger eller producerer (som fx. Jysk Vindueskompagni eller Pejse Centret).

Dette er ofte af mangel på kreativitet eller risikovillighed, men kan også være en strategisk fornuftig beslutning, da markedsføring bestemt er nemmere og ofte billigere. Det kan dog være svært her at finde et godt domænenavn, og især hvis man har et navn med ÆØÅ. Det er nemlig en meget god ide, IKKE at vælge et domænenavn med ÆØÅ, da du render ind i tekniske problemer. Du vil også få det svært med at få en emailadresse, da der ikke må indgå ÆØÅ i emailadresser.

Lad mig lige give et eksempel. Kibæk by har fået deres egen hjemmeside, hvor de har brugt www.kibæk.com.

Rent faktisk, så hedder domænet http://xn--kibk-xoa.com/

Underligt, men det er simpelthen fordi browsere og emailprogrammer ikke kan håndtere vores specielle danske tegn.

Gode råd til dit firma navn

  • Hvis kunden kræver tillid fra dit firma, så lad være med at bruge et plat navn
  • Undgå helst ÆØÅ i dit virksomhedsnavn hvis du vil vise dig på internettet og internationalt (også hvis du importerer fra udlandet)
  • Hold det helst nogenlunde kort, ikke alt for mange ord. Mest optimalt er det med 1 ord.
  • Nemt at stave til og ikke mindst udtale
  • Evt. mulighed for at integrere et logo
  • Hvilke billeder vil du gerne have kunden til at få når de ser navnet
  • Tjek om domæne navnet er ledigt inden du bestemmer dig

(Gode steder at lede efter domænenavne er at gå ind på www.unoeuro.com, hvor de har en funktion øverst på deres side, hvor du hurtigt kan tjekke om det er ledigt.

Sådan får du dankort i shoppen

Du kan ikke komme uden om, at du skal tage imod dankort i din webshop. Det er ikke godt nok kun at bruge fx Paypal eller manuelle bankoverførsler. I nogle tilfælde er en manuel faktura selvfølgelig vejen frem, hvis du fx sælger meget B2B, hvor det ikke helt kan klares via dankort. Men det er sjældent.

Solutio har lavet en rigtig fin grafik, som illustrerer hele processen i at få dankort og hvad du skal huske. Find infografik om betalingssystemer her.

Her kommer hvad jeg anbefaler du gør.

Betalingsgateway

Du skal bruge en betalingsgateway, for at tage imod kreditkort oplysninger på din webshop. Den sørger for, at sende kreditkort oplysninger videre i krypteret tilstand. En sikkerhed din webshop skal have, ellers vil Nets / Teller ikke lege med dig.

ePay

Du har sikkert selv oplevet, at bruge en betalingsgateway. Når du handler på en shop, og skal gå til betaling, så ender du ofte i en popup på et helt andet website. Det er betalingsgateway’en du er inde på der. Det er der, hvor du er på en krypteret server, så dine kreditkort oplysninger er helt sikre.

Gratis oprettelse til dig som læser

Jeg anbefaler typisk ePay. Specielt deres nye samarbejde med Bambora gør det meget lettere for dig - du ansøger et sted, Indløser og Betalingsgateway i et.

Bare brug dette link til ePay. (aff)

Nets indløsningsaftale

Har du en dansk webshop, skal du også tage imod dankort i din shop. Det kommer du ikke ud over, hvis du vil have succes. Derfor skal du igennem monopol-maskinen Nets.

Du kan godt i første omgang droppe Mastercard og de andre udenlandske kreditkort – men min anbefaling er at du tager dem med fra start. Det udgør stadig op til 15 – 20% af alle transaktioner i de webshops jeg har arbejdet med. Det koster ekstra at få med – men du vil komme til at gå glip af forretning på sigt.

Priserne varierer lidt på oprettelse og gebyrer, alt afhængig af hvilke kort det drejer sig om. Der er også en masse faste ting du skal have på plads inden. Dem prøver jeg at redegøre for i min artikel her - Hvad du skal have klar inden din NETS ansøgning

Du kan ansøge om dankort hos Nets her www.nets.eu/dk-da/Produkter/betaling-med-kort/dankort/Pages/default.aspx

En Nets aftale kan være lidt tidskrævende at få – i ventetid. Nets har ofte ventetider på 30 – 40 dage – så det gælder om at komme i gang med det samme. Der er en lang række papirer du skal have klar, når du ansøger.

Det er papirer som virksomhedsregistreringen, ID på ansøgeren (fx kørekort), at din virksomhed også ejer det domæne du ansøger for og så er der en række krav til websitet. Du skal fx vise dankort logoer, du skal angive DKK og ikke kroner, dine kontaktoplysninger skal fremgå tydeligt på webshoppen og ligeledes dit CVR nummer skal være på siden. Du skal også have alle dine handelsbetingelser på plads.

Uden alt det på plads, får du en afvisning på din ansøgning. Heldigvis er ansøgningen ikke helt spildt, for som regel skal du bare fixe tingene, og sende en mail til den ansvarlige for din ansøgning på Nets, så går der ikke så langt tid før de godkender.

Ha' tålmodighed med Nets – de forsøger, men et monopol på tingene gør bare folk tunge i r***.

En ekstra bemærkning til Nets – du skal have en midlertidig webshop kørende, før du kan ansøge. Nets skal have noget de kan undersøge om er sat korrekt op. Så du skal lige have styr på shoppen først.

Fragt

Fragten kan blive meget afgørende for din webshop. Nogle butikker i dag tilbyder fri fragt, andre tilbyder fri fragt hvis man køber for x antal kroner (ofte kaldet fragtfri grænse).

Andre opkræver så fuld fragt på alle varer. Der hersker stor uenighed på dette område, og det vil være meget forskelligt hvordan det virker i de forskellige typer webshops.

Du har to reelle muligheder som fragtfirmaer, PostDanmark eller GLS. Hvis du begynder at sælge rigtig mange varer, så kan du få sær-aftaler med PostDanmark og nogle erhvervskunde fordele. GLS har udfordret PostDanmarks nærmeste monopol på brev og pakkepost, og specielt med deres pakkeshop gjort det billigt at sende. Et koncept PostDanmark nu har kopieret, men GLS har langt flere pakkeshops folk kan afhente pakker i – en klar konkurrencefordel.

Postdanmark
www.postdanmark.dk

GLS
www.gls-group.eu

Min erfaring er, at GLS er væsentlig nemmere at forhandle med, end PostDanmark – hvilket kan give dig store besparelser på dine fragtpriser. Noget der bestemt ikke er uvæsentligt – for der ligger mange omkostninger forbundet med fragt.

Ring til GLS og PostDanmark, og få dem til at lave et tilbud på fragtpriser til dig. Skyd gerne lidt højt i hvor mange pakker du skal sende – du skal jo være optimistisk omkring din forretning alligevel. Jo flere pakker du sender, jo billigere bliver fragtpriserne.

Pakkelabels.dk

En ny tjeneste er dukket op som hedder pakkelabels.dk. Her kan du købe dig til billig fragt via en 3. parts tjeneste. Det fungerer på den måde, at du køber en pakkelabel af Pakkelabels.dk - den pakkelabel smækker du på din pakke og går ned til nærmeste PostDanmark eller GLS indleveringscenter med pakken.

Årsagen til, at det som regel bliver væsentlig billigere at sende med Pakkelabels.dk, er fordi de sender enormt mange pakker og har forhandlet væsentlig bedre fragtpriser. Se det som et indkøbs-samarbejde på fragt.

Specielt til udlandet kan du spare rigtig mange penge ved at bruge Pakkelabels.dk som din fragtleverandør.

Læs mere om Pakkelabels.dk

Har du større varer som skal sendes på paller, eller generelt vil betragtes som stort gods, så kan du eventuelt slå et smut forbi Transporteca og sammenligne priser.

Prøv Transporteca

Pick & Pack

Der findes mulighed for at lave noget det hedder Pick & Pack. Der har man ens varer opbevaret på et eksternt lager og når du så får en ordre i hus sørger de for at sende pakken og vedlægge en faktura. Det koster dig lidt pr. vare, men er utrolig tidsbesparende.

Læs mere om Pick & Pack på:
www.fragt.dk
eller
www.alpi.dk

Jeg vil anbefale dig kraftigt at overveje et lagerhotel, hvor de sender ud for dig. Det er vigtigt at du bruger dit fokus på det du er god til – at være dedikeret omkring dit produkt, yde en god service og markedsføre din webshop. Kan du outsource ting som at pakke og sende dine varer, har du mere tid til at øge salget. Det er nøjagtig det samme du gør, når du outsourcer din administration til en bogholder, de er både billigere, hurtigere og så gør de det (for det meste) korrekt første gang.

Men husk på, at det at pakke varen stadig er en vital del af din forretning. Bliver der kaget for meget rundt i den, så får du sure anmeldelser på Trustpilot – og det kan være ødelæggende for din forretning. Det er også i pakningen af varen, at du kan lave det personlige touch med en håndskreven besked – og det kan faktisk være mange penge værd i god karma.

Lovpligtige informationer på din faktura

Det er ikke helt uvæsentligt, at du lige husker at tjekke din faktura igennem. De fleste webshop systemer har styr på at gøre det rigtigt. Men bare lige for en sikkerheds skyld, så er her en liste over de oplysninger du skal have på den faktura du sender til kunden.
Når du sælger momspligtige varer eller ydelser til andre erhvervsdrivende, skal du altid udarbejde en faktura, som skal indeholde:

  • fakturanummer
  • dato for udstedelse
  • sælgers navn og adresse samt CVR-nummer
  • kundens navn og adresse
  • varens art, mængde og pris
  • momsbeløbet

Forundersøgelser inden du starter

På dette tidspunkt har du dit produkt på plads, og de leverandører du skal have produkter fra. Din forretningsplan gjorde jo selvfølgelig udslaget.

Nu skal vi kigge lidt på de undersøgelser du skal foretage, inden du går i gang med at designe og strukturere din webshop.

Søgeord som målgruppen benytter

Det kaldes egentlig ofte også en søgeordsanalyse. Det handler om, at du skal strukturere dit indhold på din webshop, ud fra det folk bruger i deres søgetermer på Google. Det er nemlig overhovedet ikke ligegyldigt.

Da jeg startede Sovedyret.dk i sin tid, lavede jeg en undersøgelse på samtlige mærker og kategorier af tøj der skulle sælges. Der brugte jeg en række metoder, som jeg lige tager dig igennem.

Hvad kaldte konkurrenterne de forskellige ting

Først søgte jeg rundt på alle konkurrenternes webshops, og så hvad de ”gængse” ord var. Sovedyret sælger børneudstyr – og godt nok har jeg 2 børn, men den del har min kone taget sig af. Derfor måtte jeg gå analytisk til værks.

Det gav mig hurtigt en idé om en række søgeord. Det mest benyttede var fx ”sengetøj” og ikke ”sengesæt” eller ”sengelinned”. Jeg opdagede søgeord jeg ikke havde tænkt på – og de blev alle tilføjet et Excel ark jeg havde kørende.

Tjekkede alle leverandører af sengetøj

Jeg dykkede ned i alle de leverandører af sengetøj jeg kunne finde. Først kiggede jeg på deres regnskaber via Proff. Det giver et hurtigt overblik over omsætningsstørrelse. Ikke den mest præcise parameter, men i forhold til hinanden, kunne jeg se, hvilke af mærkerne der var mest populære (eller solgte mest).

På leverandørenes hjemmesider, kunne jeg finde forhandlerlister – og på den måde, se hvem der havde flest forhandlere i Danmark (og udlandet). Det gav mig en ide om, hvilke mærker (søgeord) der ville være stor konkurrence på.

Googles søgeordsværktøj (keyword planner)

Kræver en Google Adwords konto

Den liste jeg nu har samlet mig af forskellige søgeord, kan jeg nu undersøge med Googles søgeordsværktøj. Det giver mig en gennemsnitlig månedlig søgevolumen – tallet skal jeg ikke tage for gode varer, der er ofte en del usikkerhed i den. Til gengæld kan jeg sætte tallene i forhold til hinanden.

Lad mig give et eksempel:
Antal månedlige søgninger på ”sengetøj” = 5.600
Antal månedlige søgninger på ”sengesæt” = 1.200
Antal månedlige søgninger på ”sengelinned” = 500

Hvilket søgeord vil du vælge af ovenstående? Jeg går efter ”sengetøj”.
Vi kan dykke dybere.

Antal månedlige søgninger på ”babysengetøj” = 540
Antal månedlige søgninger på ”baby sengetøj” = 230
Det giver mig altså en indikation af, at jeg ikke skal bruge mellemrum, når jeg laver fx min menu, hvis jeg vil få flest besøgende.
Måske har du begrænsede ressourcer til søgemaskineoptimering – så kan du også se på, hvilke søgeord der kan give dig flest besøgende.

Tag fx at kigge på dine mærker. Sovedyret har fx de to mærker, Katvig og Småfolk.

Småfolk sengetøj = 760
Katvig sengetøj = 340

Det vil så være mest interessant at fokusere dine ressourcer på Småfolk sengetøj. Konkurrencen er måske større, men gevinsten ved at komme i top, er så også det højere.

Det kan også være, at hvis du kun har ressourcer til at skrive 1 god kategori tekst, så er det Småfolks kategori tekst, som du bruger krudtet på. Når det drejer sig om 10 kategorier, så kan du sikkert overskue det. Men nogle webshops har jo måske 200 kategorier – så begynder det at blive et ressource (økonomi) spørgsmål.

Hvad skal jeg så gøre med min søgeordsanalyse ?

Du skal strukturere din webshops menu ud fra det. De søgeord med flest søgninger, skal have de bedste pladser og fokus. Du er sikkert også faldet over søgeord, som du ikke havde tænkt på, men de havde mange søgninger. Dem laver du landingssider til – hvis de ikke lige passer ind i en menu struktur.

Måske havde du uden en søgeordsanalyse lavet en menu, der hed:

  • Sengesæt
  • Katvig sengelinned
  • Småfolk sengelinned

Nu, efter din analyse, ved du at den i stedet skal være:

  • Sengetøj
  • Småfolk sengetøj
  • Katvig sengetøj

Du ved også, at du skal have Småfolk øverst på din liste, da det er hvad de fleste søger efter – så sandsynligheden for at folk leder Småfolk når de kommer ind på din side er størst.
Så som jeg skrev tidligere – en ordentlig søgeordsanalyse, inden du overhovedet går i gang med at lave webshoppen, kan afgøre om du får succes eller ej.
Vil du gå crazy, så har Jonathan skrevet en meget grundig gennemgang af hvordan du laver en søgeordsanalyse her.

Del på:
Ånumvej 28, 6900 Skjern +45 27 11 28 48 mail@clickstarter.dk