Tag e-mærket

splittest-af-e-maerket.png

Splittest af e-mærket

E-mærket har været meget diskuteret, og jeg har tidligere set folk lave nogle splittest på e-mærket, med meget varierende resultater – så da vores kunde spurgte, om de skulle abonnere på e-mærket, var der ikke andet for, end at sætte en splittest op.

Webshoppen har et meget bredt sortiment af produkter (3000+ produkter) og målgruppen er primært kvinder.

Placering af e-mærket

Vi placerede e-mærket øverst i højre kolonne – lige over indkøbskurven, så den var meget synlig. Mærket blev også placeret på alle sider i tjek-ud processen. Så den var ikke til at tage fejl af, når man surfede rundt og skulle købe.

Opsætning af splittest af e-mærket

Vi lavede en rimelig simpel splittest. Halvdelen der kom ind på websitet – uanset landing page – så e-mærket. Den anden halvdel så ikke e-mærket.

Vi havde ingen andre splittest kørende i samme periode.

Testen

Selve testen kørte fra d. 3. januar til d. 17. januar.

Splittest af e-mærket

Splittest af e-mærket (klik for stort billede)

Splittesten viste meget anderledes resultater de første par dage, end afslutningen. Det er meget normalt de første par dage, at en splittest giver vilde resultater – så ingen grund til bekymringer der.

Den blå streg er “uden e-mærket” og den orange er “med e-mærket synlig”.

Du kan se på grafen, at “med e-mærket” ret hurtigt endte med at føre, og lå i en del dage som en rimelig klar vinder. Det endte dog med, ikke at være en ret stor forbedring i sidste ende. Vi sluttede testen efter 14 dage, selvom der ikke blev udråbt en klar vinder.

Konklusion på splittesten

Konverteringsraten var over splittestens forløb på 0,17% højere med e-mærket – en forbedring på 5,44%. Ikke noget at råbe vildt hurra for – men ikke desto mindre en forbedring – og en der over et år faktisk løber i væsentlig andel for vores kunde.

Derfor har vi valgt at bibeholde e-mærket – også udfra den observation, at den igennem hele forløbet har lagt over “uden e-mærket”.

læs resten af artiklen