Tag seo

kategoribeskrivelse.png

Webshop platform valgt – hvad nu?

Jeg ser rigtig mange have meget stor fokus på valget af selve webshop platformen – og det selvfølgelig med god grund, for der er virkelig meget elendigt bras derude. Der er dog alt for mange der helt glemmer den helt basale opsætning når valget er taget. Jeg vil med dette indlæg tage dig igennem de fleste elementer du skal tage stilling til, og ved at sætte tingene rigtigt op, kan du faktisk komme langt, selv med en mindre god webshop platform.

  • Kategorinavne
  • Url strukturen
  • Produkt og kategori tekster
  • Produktbilleder
  • Søgemaskineoptimeringen

Kategorinavne

Det første du skal gøre i din webshop er at have styr på dine kategorinavne. Uden dem har du ikke mulighed for at kategorisere dine produkter – og en side kun med fx en type mærkevare er vigtig at kunne liste. Det er yderst vigtigt, at du fra start vælge de rette navne – det kan være det der afgør om du får succes eller ej.

2 ting ligger bag vigtigheden for kategorinavne. Det første er hele brugeroplevelsen – du risikerer nemlig at forvirre og “gemme” dine produkter ved at navngive forkert. Tænk grundigt over hvad du kalder dine kategorier, så du er sikker på ingen kommer i tvivl om hvad der gemmer sig, når de klikker på det kategorilink.

Den anden ting er hele søgemaskineoptimeringen – der er nemlig stor forskel på hvor mange der søger på forskellige ord. Der er fx flere der søger på “vandhaner” end fagudtrykket “armaturer”. Ligeledes er der flere der søger på “robotplæneklippere” end på “automatiske plæneklippere”. Vælg de ord flest ville bruge – for dine kategori sider kommer til at rangere i søgemaskinerne.

Dine kategorisider kommer kun til at rangere, hvis du sørger for at lave en god kategoribeskrivelse. Den kategoribeskrivelse skal helst være ret uddybende – sæt eventuelt en kort tekst på en 50 – 100 ord i toppen, og skriv så en 200 – 300 ord i bunden af kategorisiden. Google vil elske dig for det.

Url strukturen

Dette punkt hænger ret meget sammen med valg af platformen – da det er ikke sikkert dit  webshop system kan håndtere mine forslag.

En url er din “webadresse”. Det vil sige en url er fx denne: http://clickstarter.dk/profil/brianbrandt.

Det er vigtigt, at du gør den både brugervenlig (læsbar) og rig på dine vigtigste søgeord.

Du skal opnå en så kort url som muligt, uden at blive uforstående. Du skal udvælge en struktur, der beskriver dine kategorier og produkter bedst muligt – derfor hænger det sammen med dine kategorinavne.

Jeg vil bruge en skobutik med navnet “SkoPusheren” som eksempel i mine forslag til url struktur. De er forhandler af mærket “Converse”, og de har en skotype de kalder “All star”, i farverne “blå” og “grøn”. Mit forslag til en optimal url struktur er så:

Forside – http://skopusheren.dk/

Mærke kategori – http://skopusheren.dk/converse/

Sub Mærke kategori – http://skopusheren.dk/converse/all-star/

Produktet i blå – http://skopusheren.dk/converse/all-star/blaa/

Produktet i grøn – http://skopusheren.dk/converse/all-star/groen/

Produktkategori – http://skopusheren.dk/sko/

Det kan selvfølgelig variere hvordan dit CMS håndterer urls, og ovenstående er i en perfekt verden – men det er desværre ikke altid muligt.

Bemærk også, at jeg ikke har brugt æ, ø og å i mine urls – det er et meget stort fy fy at bruge. Jeg kunne give dig en lang teknisk forklaring – men stol bare på mig når jeg siger, at du skal lade være med at bruge æ, ø og å – både i din url, men også i dine billede-fil-navne.

Produkt og kategori tekster

Det er vigtigt at du holder to ting for øje, når du skriver dine produkttekster. Du skal skrive så informativt, så dine besøgende har alle informationerne der skal til for at træffe en beslutning om at købe dit produkt. Du må ikke udlade noget – for så klikker de sig over til konkurrenten der har skrevet den information de leder efter.

Det andet er, at du skal skrive unik tekst – på hver eneste produkt. Jeg vil sætte vigtigheden af det på højde med Moses Ti Bud i de gamle dage.

  1. Du må ikke genbruge den samme tekst.
  2. Du må ikke bruge teksten fra dine leverandører.
  3. Du må ikke kopiere teksten fra dine konkurrenter.

Okay – det var ikke ti bud – men tre er vist også nok til at understrege min pointe. Google har et begreb de kalder “Duplicate Content” – oversat til dansk “duplikeret indhold”. Jeg tror endnu ikke jeg er stødt på en webshop der ikke har duplicate content. De hyppigste årsager til duplicate content jeg ser:

  • Et produkt i 10 forskellige farver har den samme produkttekst pånær farven der skifter
  • Leverandørens tekster er brugt – men også brugt af de 5 andre konkurrenter
  • Der er ingen tekst på produktsiden, andet end en overskrift og pris
  • En kategori består af så mange produkter, at det spredes over 5 – 10 – 100 kategorisider der alle er ens pånær produktoverskrifter

Du tænker så nok, at det er da meget normalt – at det gør alle dine konkurrenter. Så lad mig fortælle dig en meget stor hemmelighed – så gør de det fuldstændig forkert. Det er hele årsagen til, at du har en chance for at komme meget langt foran dine konkurrenter, for du har lige læst dette.

Det sidste punkt omkring kategorisider der spredes over mange sider på grund af mange produkter, kræver en lidt mere teknisk løsning. Google er klar over problemet, og har derfor skabt en kode de kalder for “canonical tag”. Du skal have alle dine kategorisiders side 2, 3, 4 og så videre til at have “canonical tag” der peger på din side 1. Tag fat i din udvikler og få ham til at lave det.

Duplicate content er et stort problem, og det er vigtigt at du tager problemet alvorligt.

Produktbilleder

Det er en selvfølge, at gode og klare billeder er vigtigt – da det jo nærmest er den eneste visuelle ting du kan benytte. Video er mange stadig bange for at bruge – selvom jeg er sikker på vi en dag i fremtiden ser catwalks og produkt demonstrationer på alle webshops. Internethastigheden er blevet hurtig nok til det. Se for eksempel hvordan Zappos gør det.

Et stort fy fy i webshop verdenen, er at kopiere andre webshops billeder. Jeg ser det faktisk gjort i ret stor stil – ofte fordi folk ikke er klar over reglerne. De tænker, at de andre webshops sikkert har billederne fra deres leverandør, og så kan de jo ligeså godt tage dem der. Det er et farligt spil – for selvfølgelig er mange billeder fra leverandøren – men i mange tilfælde, er det faktisk billeder webshoppen selv har taget. De har måske også fået fjernet baggrunden eller lavet andre forbedringer på billederne. I flere tilfælde har de brugt penge og ressourcer på at få bedre billeder, og så er det dælme irriterende at andre bare stjæler dem. De har også loven på deres side, og kan sende store regninger til dig på grund af det – så lad være med at stjæle billeder fra andres webshops.

Søgemaskineoptimeringen

Søgemaskineoptimering har en meget væsentlig faktor der spiller ind – søgeord. De rigtige søgeord. Relevante søgeord – og ikke mindst mange af dem.

Basalt set skal du tænke, at jo flere forskellige slags ord du skriver i din webshop, jo flere søgeord kan du findes på i Google. Hvis du vil findes på “Converse All Star”, så skal det også stå på din webshop.

God produkttekst

En god produkttekst, eller landingsside for et brand eller andet, bør indeholde det relevante søgeord adskillige gange, og så en hulens masse relaterede ord. Et eksempel kunne være “Converse All Star”, hvor du tilknytter relaterede ord som “sneakers”, “streetsko”, “sko i jeans materiale”, “flade sko”, etc .

Vil du rangere godt på det søgeord i Google, skal du for optimal indsats gøre følgende:

  • Skrive en tekst på 300 – 400 ord
  • Teksten skal indeholde “Converse All Star” flere gange
  • Indeholde et billede af “Converse All Star” sko
  • Billedet skal have et “ALT” tag, hvor “Converse All Star” bør indgå
  • Linke til en side om Converse All Star, både internt og eksternt
  • Have “Converse All Star” først i Title Tag’et
  • Skrive en god “Meta description”, en tekst der sælger siden

Hvis du ikke ved hvad de sidste 2 punkter betyder, så læs om dem i vores ordbog – Hvad er et Title Tag og Meta Description.

Det varierer hvordan du taster Title Tag og Meta Description ind i dit CMS, men ethvert godt CMS bør have muligheden for at lave unikke for hver enkel side.

Det var mange ting at huske på når du skriver produkttekster og starter ud – men når tingene først er sat rigtigt op en gang, så er det kun produktteksterne der skal tænkes over – og det er da lige til at overkomme (med mindre du har flere tusinde produkter).

Kunne du tænke dig et mini-kursus i at skrive gode produkttekster, så kommer jeg gerne ud og holder et for dig og din virksomhed. Ring på 27 11 28 48, eller brug kontaktsiden

læs resten af artiklen

clickcast-logo.jpg

Episode 05 – Analytics, Adwords, Spotify og Facebook

Dette episode handler om Google Analytics og Googles ekskludering af søgeord fra folk der er logget ind på deres konto. Jeg kommer ind på Google Adwords nye funktion Dynamic Target Ads (som dog stadig er i beta). Spotify bliver forklaret og så en lille snak om Facebook og deres nye Facebook Deals koncept.

Links nævnt i podcast:

læs resten af artiklen

WordPress SEO – Uddybende video om søgemaskineoptimering

WordPress SEO (søgemaskineoptimering) er et af de spørgsmål og opgaver jeg får rigtig mange af. Derfor tænkte jeg, at det måske var på plads, at lave en lidt mere dybdegående forklaring på hvad der er godt WordPress SEO.

Det blev til en 19 minutter lang video, hvor jeg fortæller om WordPress plugins, funktioner og god opbygning / struktur af indlæg og kategorier. Jeg giver et bud på 6 gode plugins. I bund og grund, handler det mest om en god struktur fra start, og at skrive noget godt og relevant indhold på din WordPress hjemmeside for optimal god søgemaskineoptimering.

God fornøjelse med denne WordPress SEO video.

Videoen ligger også på Youtube. Video om WordPress SEO

læs resten af artiklen

Episode 03 – Groupon, Google+, Responsive og Affiliate

Episode 03 af ClickCast er live. Denne gang snakker jeg om Groupon.com der i denne uge har lanceret i Danmark. Google+ har åbnet op for tilmelding for alle – og jeg giver et bud på hvad SEO i forhold til Google+.
Jeg taler lige lidt om responsive layout og til sidst om affiliate marketing.

Links omtalt i podcastet:

God fornøjelsen med podcastet der løber 23 minutter.

læs resten af artiklen